Helingstid:

Ydre skamlæber: 9 - 12 uger.

Indre skamlæber: 6 - 8 uger.

 

En piercing i skamlæberne er det man kalder en æstetisk piercing, den har kun en ringe stimulerende effekt, og vælges hovedsagligt for udseendets skyld. Piercingen laves enten gennem de indre eller gennem de ydre skamlæber. Piercing i skamlæberne har været kendt i mange hundrede år, og har hovedsagligt fungeret som kyskhedsbælte eller bevis på velstand. Det er en meget simpel piercing at lave, og den heler utroligt hurtigt.

 

Indre skamlæber

Piercingen i de indre skamlæber laves ca. 1 cm inde i læben, og i den øverste del af skamlæben. En piercing i de indre skamlæber heler hurtigere end en piercing i de ydre på grund af tykkelsen er mindre. Det er vigtigt piercingen får meget ro i perioden hvor den heler, pas især på under samleje og efter toiletbesøg.

 

Ydre skamlæber

En piercing i de ydre skamlæber heler langsommere på grund af tykkelsen. Piercingen placeres på  samme måde som en piercing i de indre skamlæber, men kan også sættes længere nede. Hvis piercingen placeres længere nede kan den dog irritere meget, og dette kan føre til helingsproblemer. Da der er massere af hud at pierce i, kan man godt sætte denne piercing dybere end 1 cm, især med det formål at beskytte den mest muligt mod at gro ud. Med hensyn til aftercare, gælder de samme regler som der gør for en piercing i de indre skamlæber. Du kan læse mere om emnet i vores aftercare guide

Smykkevalg

Man kan bruge flere forskellige smykker i denne piercing. Det mest almindelige er en kugle ring (captive bead ring), men smykker som hestesko og segment ring kan også bruges uden problemer. Man kan også stretche (udvide) en piercing i skamlæberne, med større ringe. Husk dog at gå forsigtigt frem.