I denne artikel:
Hvordan laves en næsepiercing?
Hvilke smykker kan man bruge?
Hvordan renses den?
Næse piercingen er en af de mest almindelige piercinger som findes. Mange piger har på et tidspukt i deres liv haft en næsepiercing, og den må siges at være lige så almindelig i befolkningens øjne som en navlepiercing er. Den kom for alvor frem i 80`erne i især punkmiljøet, men blev senere hen mere og mere almindelig blandt andre grupper af samfundet. Idag kan den ikke forbindes til bestemte grupper.
Hvordan laves en næsepiercing?
Mange mennesker har fået skudt deres næsepiercing i med en piercing pistol. Denne metode anbefales ikke på grund af den ringe hygiejne der er forbundet ved at bruge sådan en, af samme grund vil denne metode heller ikke blive beskrevet nærmere.
Når man laver en næsepiercing placere man smykket i næsefolden enten til højre eller venstre. Der er ikke noget symbolsk i placeringen på samme måde som der er med en ring i øret. Først renses området ordentligt derefter sættes en prik der hvor smykket skal sidde. Man fører derefter nålen igennem denne prik udefra og ind. Når nålen er igennem føres smykket ind samtidig med nålen tages ud. Derefter renses området igen for at sikre at der ikke sidder snavs i såret.
Hvilke smykker kan man bruge?
Piercingen laves som regel med en lige næsestift eller en næseskrue. Hvis man ønsker en ring fra starten kan dette også lade sig gøre. Man skal altid bruge titanium som det første smykke, da det er det bedste materiale til nye piercinger. Brug aldrig sterling sølv i en frisk piercing da det for det første indeholder meget nikkel, og for det andet kan resultere i en sort misfarvning på huden omkring smykket på grund af at legeringen smitter af når den kommer i kontakt med kropsvæsker.
Når din piercing er færdighelet kan du sagtens bruge materialer som fx kirurgisk stål 316L, som vi blandt andet forhandler her på shoppen. Hvis du har nikkel allergi anbefales det at bruge titanium.
Hvordan renses den?
Der er en udførlig aftercareguide til krops piercinger et andet sted på denne side, men i grove træk skal du rense både morgen og aften med saltvand. Sørg for at rense både indvendigt og udvendigt, og sørg især for at få fjernet sårvæske fra området.



Indlæser...