Helingstid: 6 - 12 mdr.
En helix piercing er en piercing gennem den øvre brusk kant der omkranser øret. Det er en af de mest almindelige piercinger der findes, og er især udbredt blandt kvinder i vestlige lande.
Hvordan laves den
Den laves som regel med en piercing ring (captive bead ring) eller en labret stud. Man starter med at sætte en prik der hvor man ønsker den skal sidde, derefter omkranses området med en piercing tang hvor at sikre at man kan holde godt fast. Herefter føres nålen igennem, enten fra forsiden eller bagsiden. Når nålen er igennem, skubbes den ud af smykket som hermed overtager nålens plads. Til sidst renses øret for blod og andre urenheder.
Efter den er lavet er det vigtigt man ikke rører ved området, andet når man skal rense piercingen.
En helix piercing er lavet i brusk væv, og brusk væv heler i flere lag. Især på kanten af øret hvor denne piercing er placeret er helingen langsommelig. Af samme grund kan det tage op til et år før piercingen er færdigt helet. Hos nogle mennesker er helingsprocessen dog allerede overstået efter bare 2 måneder, men det afhænger meget af den enkelte persons evne til at hele generelt.
Smykkevalg
Man kan bruge de fleste typer piercing smykker til denne piercing. Mest almindeligt er piercing ring, endeløs ring, labret stud. Men smykker som en lige stav, buet stav og hestesko kan også sagtens bruges. Når du vælger smykke skal du være sikker på der er nok plads til smykket, også selvom piercingen pludselig hæver op.
Rensning
Rens morgen og aften med isotonisk saltvand. For flere oplysninger henvises til vores aftercare guide for kropspiercinger.



Indlæser...