Betalingsmetoder

Betalingsmetoder Vi sender med Post Danmark søndag til fredag

Conch

Piercinginformation

Helingstid: 4 - 8 måneder
Trådtykkelse: Min. 1,2 mm.
Diameter: Varierende
Smerte (1 - 10): 4

Conch piercing

En conch piercing er placeret "midt" i øret. Forstået på den måde at den ikke sidder ude i kanten af øret, som de fleste andre ørepiercinger.
Der findes to udgaver af denne piercing, som er henholdsvis en outer conch og en inner conch. Som kan oversættes til ydre og indre conch. De fleste ører har en lille horisontal fold midt på øret. Er piercingen placeret over denne fold er den en outer conch og er den placeret under folden er det en inner conch.
Begge udgaver af denne piercing kan du stretche i størrelsen. Det er dog meget begrænset hvor meget du kan stretche den, da der her er tale om brusk. Derfor anbefales dermal punch stretching til denne piercing, hvor et stykke af brusken fjernes i stedet for at udvide det. Nogle finder det dog en anelse besværligt at stretche med dermal punch i en inner conch, da overfladen er en smule konkav, hvor overfladen i en outer conch er mere plan.

Outer conch piercing

En outer conch piercing er som sagt placeret over den tværgående fold i øret. Den sidder lige mellem de to piercinger kaldet helix piercing og rook piercing.

Inner conch piercing

Inner conch er placeret modsat en outer conch. Forstået på den måde at den sidder lige ved siden af indgangen til ørekanalen, som det ses på billedet herover. En inner conch piercing kan være mere smertefuld at få lavet end en outer conch.

Hvilke smykker til en conch piercing?

Til denne piercing er en kort labret et rigtig godt valg, da man med løse kugler selv kan skifte topkuglen efter behov. Tragussmykker kan med fordel også bruges til denne piercing. Nogle vælger også at have en kuglering i deres conch piercing. Der er det dog vigtigt at du vælger en piercingring der er stor nok til at den kan nå hele vejen rundt om ørets kant.
Du kan også forbinde en outer conch med en inner conch med en hestesko eller kuglering.

 

Sådan behandler du din conch piercing

En conch piercing skal efter den er lavet, behandles som alle andre piercinger i bruskområder. Rens den to gange dagligt med isotonisk saltvand og hold dig ellers fra den, med mindre det er nødvendigt at pille ved den. Vasker du den oftere, vil du stresse den og forsinke helingsperioden. Lys til hvad din piercer har givet dig af gode råd. Ellers kan du downloade vores aftercareguide, som du kan bruge som et lille opslagsværk, hvis du har mistet din piercers anvisninger.

En piercing der er lavet gennem brusk, er sværere at få til at hele, da brusken heler i lag. Det er derfor vigtigt at der ikke gå betændelse i en bruskpiercing, da en infektion kan "spise" brusken. Brusk kan ikke regenereres af kroppen, så tag aftercaren seriøst.

22 kommentarer til Conch

  • Jessica Surland
    Jessica Surland december 14, 2013 kl. 19:10

    Hej:-)
    Hvornår må jeg skifte min conch piercing?

    Svar
  • Signe

    Hej
    Jeg har fået lavet en outer conch piercing for 4 mdr siden. Forløbet har været helt uden problemer - ingen betændelse eller lignende... Mit problem er, at mit øre stadig gør ondt når jeg trykker ind på det, fx når jeg ligger på siden.. Hvor længe kan jeg forvente at det bliver ved med at gøre ondt...? - Jeg har for nyligt prøvet at have piercingen ude - området omkring piercingen ser pæn og normal ud, men det virker umiddelbart som om hullet i brusken sidder skævt i forhold til hullet i huden - ka det være årsagen, og i så fald, hvad kan jeg gøre ved det..?
    Vh

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop januar 2, 2014 kl. 17:37

      Hej Signe,

      Den type piercing du har er typisk mellem 4-8 måneder om at hele ordentlig, så det er langt fra sikkert at din er færdig med at hele endnu. Er det tilfældet er det nok også svaret på at du oplever lidt smerte. Men den mest almindelige årsag er dog at smykket enten er for langt, kort eller formet forkert. Har du overvejet om dit smykke måske presser forkert når du ligger på det? F.eks. et smykke med en meget stor lås kan være irriterende eller hvis staven er for lang kan det også have nogle kedelige konsekvenser.
      Vi håber svarene kan bruges og vi ønsker dig alt held og lykke med din piercing.

      Svar
  • Simone

    Hej. Hvor ondt gør en inner conch cirka? :)

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop marts 20, 2014 kl. 17:40

      Hej Simone,
      Ca. så meget |----| ud af så meget |----------|
      Med andre ord, så scorer den 4 på en skala fra 1 - 10, så det er begrænset hvor ondt den gør.
      Husk smerte er individuelt.

      Svar
  • Kimmie

    Kan jeg bruge almindelige øreringe til min conch? Eller hvad?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop juni 13, 2014 kl. 14:44

      Hvis målene på den almindelige ørering stemmer overens med målene på din conch, så ja.

      Svar
  • Anna

    Hej. Hvad skal jeg gøre hvis der kommer en lille "klump" på bagsiden af øret? Det er ikke super ømt men er nervøs for at det er betændelse. Det er ikke i selve "hullet" men lige op ad det. Det kunne måske være brusk, men det har en lidt mærkelig farve. Har haft den i 3 måneder nu og vil helst ikke skulle tage den ud og starte forfra. På forhånd tak

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop juni 24, 2014 kl. 11:56

      Hej Anna,
      Det er noget vi ofte ser. Den lille klump kan komme af flere årsager. Det kan bl.a. være fordi smykket er for lille, eller fordi du ikke kan tåle materialet som smykket er lavet af. Er staven for kort, så prøv med en der er lidt længere. Bruger du kirurgisk stål, så kan du evt. prøve med titanium eller en stav af PTFE.
      Mange af vores kunder har også haft held med vores beskyttelsesplader, som skal sættes på den side hvor bulen er opstået. Pladen sættes mellem øret og kuglen - Det kræver naturligvis at staven er lang nok til at der er plads til den lille plade. Du kan på dette link se hvordan andre har haft held til at slippe af med bulen: http://www.nopullpiercing.com/News_Feedback.html (Billede nr. 2).

      Svar
  • Camilla

    Hej. Jeg har fået lavet en conch piercing for et par uger siden, der er så kommet betændelse i den.
    Hvad skal jeg gøre og hvad vil der ske hvis jeg tager den ud?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop september 2, 2014 kl. 17:23

      Hej Camilla,
      Du skal lade smykket sidde, da der ellers er chancer for at du lukker betændelsen inde. Rens den som din piercer har fortalt dig og rør ellers ikke ved den. På den måde giver du piercingen og betændelsen de bedste forhold til at blvie pæn hurtigst muligt.
      Hold også gerne alle slags hårprodukter væk fra piercingen.

      Svar
  • Sarah

    Hej, jeg er i tvivl om hvad "tyk" den ring jeg har fået piercet i er, altså om det er 1,2 eller 1,6. Hvad er mest normalt med sådan en piercing?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop oktober 8, 2014 kl. 17:31

      Hej Sarah,

      Det mest almindelige er 1,2 mm. Skulle det efterfølgende vise sig at du havde fået den lavet med 1,6 mm. så er der ikke sket nogen skade ved det. Så skal du blot efterfølgende blive ved med at bruge 1,2 mm. Det vil også være lettere for dig at finde smykker til et 1,2 mm. hul, så du bør overveje dette uanset hvad du er blevet piercet med. Men som sagt, så er det mest almindelige 1,2 mm.
      Hvis du vil kende det præcise mål, kan du også altid gå til din piercer, som vil kunne oplyse dig målene.
      Vi håber svaret kan bruges.

      Svar
  • maitlde

    hej. kan man selv måle hvor stor diameteren ringen skal være hvis man gerne vil have skiftet staven i sin conch ud med en ring ?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop oktober 8, 2014 kl. 17:34

      Hej Matilde,
      Ja, hvis du har et smykke som du ved passer i din piercing, men som du ikke kender målene på, så kan du på vores målingsside måle hvilke mål smykket har.
      Du sætter et kreditkort op på skærmen, trækker i slideren, så de stemmer overens og så kan du måle dit smykke ved at sætte det op mod skærmen.
      Det er jo nok kun trådtykkelsen du kan måle med vores værktøj, da ringens diameter kommer lidt an på ørets anatomi - den jo skal kunne nå rundt om ørets kant, så det må være en vurdering du selv må tage foran spejlet :)

      Svar
  • Mia

    Hej!
    Jeg skal have lavet en conch piercing, og ville hører om man godt kan have en ring i som startsmykke?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop oktober 23, 2014 kl. 18:24

      Hej Mia,
      Det er lidt op til hvad din piercer anbefaler, men som udgangspunkt skulle der ikke være noget galt i at sætte en ring i sin conch efter man er blevet piercet.

      Svar
  • Liva

    Hej !
    Jeg har fået lavet min conch får 7 måneder siden. Det går rigtig fint med den. Men jeg sover virkelig dårligt med den, det irritere og gør meget ondt når jeg ligger på øret med piercingen.
    Mit spørgsmål er derfor: Må jeg tage den ud om natten og sætte den i, igen om morgenen?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop november 3, 2014 kl. 10:35

      Hej Liva,
      Umiddelbart er det en dårlig idé at tage den ud og i konstant. Det vil irritere dit øre meget, specielt hvis den stadig er i helingsfasen.
      Du kan med fordel anskaffe dig en rejsepude - Den slags man tager om nakken og sover med når man f.eks. kører langt. Læg øret i hullet, så kommer der ikke unødvendig pres på dit øre.
      Alternativt skal du sove på det andet øre ;)

      Svar
  • Line

    Jeg svømmer en gang om ugen i en time og arbejder i svømmehallen hvor jeg nogle gange blir sprøjtet vand på af børnene. Jeg har overvejet at få lavet denne piercing, men hvordan kan jeg beskytte piercingen imod kloret? Til min navlepiercing brugte jeg vandfast plaster, men jeg kan ikke lige se hvordan jeg kan passe på en conch:/ kan i hjælpe?

    Svar
    • BodyMod.dk Shop
      BodyMod.dk Shop januar 15, 2015 kl. 11:02

      Hej Line,

      Vi er desværre ikke bekendte med om der skulle findes nogle specielle hætter, øremuffer eller andet der vil kunne bruges. Så vi kan ikke gøre andet, end at opfordre dig til at undgå vandet så meget som muligt i starten. Når du så får klorvand på/I din piercing, så husk altid at skyld ekstra godt efter og få renset områet af med noget intimsæbe. Så vær ekstra grundig i badet efterfølgende. Det er desværre det bedste råd vi kan give dig pt. men vi ved at det for mange andre er nok. Det er dog aldrig noget man vil kunne garantere.

      Svar
Skriv et svar