Ben

Ben

Ben fra dyr har i flere tusind år været brugt til piercingsmykker. Det var den eneste materiale de gamle stammer havde at proppe i deres huller.
Det er dog ikke det meste foretrukne materiale mere, da de fleste piercingsmykker bliver lavet af kirurgisk stål eller plast. Man ser dog ofte at der bliver brugt ben i smykker til stretching. Ben er et meget blødere materiale end stål, så man kan gravere nogle utrolig flotte mønstre og motiver i bl.a. plugs, men også tunnels. På billedet herover er der udskåret en flot rose i et stykke ben, som bliver omsluttet af et stykke horn fra selvsamme dyr.

Husk på, at du ikke må bruge ben i en helende piercing, da ben kan opsuge kropsvæsker. Vent med at bruge ben eller horn for den sags skyld, til dit stretch er fuldstændig helet op.

Hvor kommer benene fra?

Dyrene hvorfra man tager benet og bruger til smykker er ikke avlet udelukkende for at man kan bruge dens ben til smykker. Dyrene har levet et fuldt ud og godt liv og det er udelukkende når dyret er dødt på naturlig vis, at man går ind og tager benet fra den. Det er altså et overskudsprodukt, som ikke bruges til andet. Det er ofte vandbøflernes ben der bruges i piercingsmykker.

Hvilke smykker bliver lavet af ben?

Som skrevet længere oppe, er det ofte til plugs og tunnels materialet gør sig godt. Men som mange har set fra de gamle stammer, har nogle af dem en hvid buet stav gennem næsen. Det er ben og dem bliver der faktisk også lavet mange af nu til dags. Det er dog de færreste der går med dem. Dem der går med dem har samtidig ofte stretchet deres septum en smule, for at få et større smykke i. Dette smykke til næsen kaldes en septum tusk.
Når du skal vælge piercingsmykke til din piercing, skal du først og fremmest gøre op med dig selv om du vil ofre lidt ekstra penge på at få et organisk materiale. De er ofte dyrere, da der skal laves motiver og andet i dem. Til gengæld kan de også blive utrolig flotte at se på. Husk også på, at kroppen kan ånde gennem de fleste organiske materialer, hvilket er rigtig godt for piercinger.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Ben, 5.0 out of 5 based on 1 rating