En piercing vil tit være en kilde til mange forskellige problemer, nogle større end andre. Mange kender ikke symptomerne, og ved ikke hvordan de skal gebærde sig når de opstår. Det vil vi prøve at råde bod på ved, at gennemgå symptomer og behandling af nogle af de mest almindeligt forekommende problemer.
I denne artikel:
- For hyppig rensning
- - Infektioner
- - Hvordan opstår en infektion
- - Hvad er en infektion
- - Hvordan bekæmpes infektionen
- - Skal piercingen blive i eller tages ud?
- Hvilke materialer kan bruges og hvorfor nogle skal man holde sig fra?
- - Gode materialer:
- - Mellemgode materialer
- - Dårlige materialer:
- Piercingen vokser ud
- - Hvorfor vokser en piercing ud?
- - Hold din piercing ren
- - Undgå slag mod din piercing
- - For meget pres på huden
- - Forkert materiale
- - Bylder
For hyppig rensning
Et af de hyppigst forekommende problemer er, at man renser sin piercing for ofte. Dette skyldes selvfølgelig at man tror det vil give en mere succesfuld piercing, at vaske den mange gange om dagen. Dette er desværre ikke korrekt.
Når en piercing er lavet starter der en helingsproces omkring smykket, som især består af nye hudceller som skal hjælpe med at hele såret. Hvis man renser for ofte, bliver man ved med at fjerne disse hudceller, og ender derfor med at irritere piercingen så meget at kroppen til sidst ender med at udstøde den.
Husk derfor at du max skal rense din piercing 2 gange om dagen, morgen og aften. Hvis der opstår ting som kræver ekstra opmærksomhed fx, at såret svines til eller lign. skal du selvfølgelig vaske snavset væk.
Den korrekte måde at vaske din piercing på er således:
1. Vask dine hænder grundigt inden du går igang.
2. Vask nu med sæben, og sørg for at vaske alt væk fra piercingen f.eks. sårvæske osv.
3. Skyl sæben væk.
4. “Bad” piercingen I lunkent isotonisk saltvand, I ca. 5 min.
5. Tør til sidst området af med et rent håndklæde.
Denne metode er den korrekte, og bør udføres morgen og aften og hverken mere eller mindre.
Tip! Hvis du oplever at der kommer en gul plamage omkring din tungepiercing, skyldes det at du bruger mundskyllevæske for hyppigt. Dette løser sig af sig selv, når du skærer ned på forbruget.
Infektioner
Er det hyppigst forekommende problem inden for piercingens verden. Det er desværre også et emne folk ikke er så bekendte med, og et emne hvor der til stadighed er mange myter og vandrehistorier om ting du bør/kan bruge til at komme infektionen til livs. Det vil vi her prøve at rette op på.
For at forstå behandlingen af en infektion, bør man også kende baggrunden for hvorfor og hvordan den opstår.
Hvordan opstår en infektion
Når du laver et indgreb under huden, et såkaldt invasivt indgreb, udsætter du kroppen for infektionsrisiko. Og det er lige meget om man skal opereres på sygehuset, eller have lavet en piercing. På sygehusene og hos din piercer er der meget fokus på hygiejen, og de fleste ting er sterilliseret og vakumpakket, men alligevel går det sommetider galt alligevel.
Dog viser utallige undersøgelser at det ikke er under selve agten det går galt, det er tværtimod I tiden der kommer efter.
95% af alle infektioner opstår under helings fasen, dvs. Den tid der kommer efter selve piercingen er lavet. Og når man samtidig ved at 99% af infektionerne skyldes hudbakterier, altså bakterier som findes naturligt på huden, så begynder der at danne sig et mønster.
For at komme til sagen så er det folks egen hygiejne den er galt med, og især deres håndhygiejne. Hvis man ikke har en ordentlig håndhygiejene så putter man mikroorganismer ned I såret, hver gang man rører ved sin piercing. Af samme grund er det vigtigt man kun rører ved piercingen når denne skal renses, og ikke mere end det.
Så infektioner opstår kort fortalt, fordi hygiejnen ikke er tilfredsstillende, og kommer især fordi folk ikke vasker deres hænder ordentligt.
Hvad er en infektion
En infektion er en betændelsestilstand som er forårsaget af indtrængende mikroorganismer (bakterier) som kommer ind i kroppen gennem et sår eller en rift. Hvis man forestiller sig at kroppen er en borg, så er huden muren som skal sørge for der ikke er nogle uvedkommende mikroorganismer som kan trænge ind.
Når du laver en piercing svarer det til at du slår et hul i muren så fjenden kan trænge ind i borgen. Af samme grund er hygiejnen utroligt vigtig i forbindelse med piercing, da man jo her fjerner muren (huden) og dermed laver en direkte passage ind i kroppen for diverse mikroorganismer.
Hvis vi så leger at disse mikroorganismer er sluppet ind i kroppen, så vil kroppen jo selvfølgelig komme med et modsvar. Det første kroppen er at starte det man kalder en inflammationsproces. Dette er er proces som forbereder kroppen på den skal i kamp mod nogle indtrængende organismer. Kroppen har nogle specielle gener som kan afslører fremmede ting, dvs hvad der høre til i kroppen og hvad der ikke høre til. Når disse gener har fundet frem til de fremmede binder de sig fast til dem, så resten af kroppens immunforsvar kan finde dem med det samme, og tilintetgøre dem. Det er hovedsagligt de hvide blodlegemer som beskytter kroppen mod fremmede organismer, og det gør de med forskellige slags soldater, nogle dræber bakterierne og andre æder dem så de er ude af kroppen. Nogle af disse soldater er dog for store til at kunne komme ud hvor det sker, derfor åbnes karrene så de bedre kan komme frem. Det er denne proces som giver den rødlig/blussende hud. Denne proces har nogle kendetegn som du kan spotte med det blotte øje.
De 4 tegn er:
-
Varme
-
Rødmen
-
Ømhed
-
Hævelse
Disse 4 ting optræder altid i forbindelse med en infektion, så når de er tilstede tyder det på at piercingen er inficeret.
Hvordan bekæmpes infektionen
Den mest effektive metode er saltvand, saltvand og atter saltvand. Saltvand hjælper til at dræne såret for bakterier og er faktisk stadig det fortrukne middel på landets skadestuer når der skal renses sår.
Du skal “bade” piercingen I lunkent saltvand flere gange om dagen. Grunden til det skal være lunkent er, at varmen sætter kroppens naturlige inflammationsproces igang, og dermed hjælper til at bekæmpe infektionen. Derudover øger varmen blodcirkulationen I området, og speeder derfor helingsprocessen op.
Skal piercingen blive i eller tages ud?
Hvis du piller en piercing der er infektion i ud, risikere du at kroppen ikke kan komme af med affaldsstofferne og så samler det sig under huden som en byld.
Kroppen er nødt til at have et hul hvor den kan presse bakterierne ud, og det fratager man kroppen for at gøre, hvis man piller smykket ud og dermed risikere at hullet lukker sammen. Du skal især være opmærksom hvis en læge beder dig om at pille piercingen ud, da dette tit er standard svaret fra den danske lægestab.
Du bør først pille smykket ud hvis infektionen har bredt sig, så du begynder at få rødlig, varm hud på huden længere ude omkring piercingen. Dette kan nemlig indikere at infektionen har bredt sig under huden.
Det er sjældent at det er nødvendigt med pencilin behandling, ikke desto mindre er det tit det der bliver brugt. Pencilin bør ikke bruges til simple infektioner, og bør først komme på tale ifm. Infektioner som breder sig, eller nogle gange I forbindelse med behandling af bylder.
Nikkelallergi
Hvad er nikkelallergi og hvordan ser det ud
Nikkelallergi er en allergisk reaktion overfor nkkel. Der findes nikkel i de fleste materialer, og det er faktisk de færreste der ved de er allergiske. Derfor er det også et stort problem for mange når de får en ny piercing, da reaktionen tit er mere voldsom når smykket sidder under huden, end når smykket sidder på huden som fx et ur eller en halskæde.
Hvordan ser det ud
Du kan kende nikkelallergi på, at det giver et rødligt hvidplettet udslet som er varmt, hævet og klør. Hvis du oplever dette skal du skifte smykke hurtigst muligt, da tilstanden ikke forsvinder før den udløsende faktor (smykket) fjernes.
Hvilke materialer kan bruges og hvorfor nogle skal man holde sig fra?
EU lavede for nogle år tilbage et direktiv der forbød at bruge piercingsmykker som indeholdt mere en 0,05% nikkel i en ikke færdigt helet piercing. Hvis de skulle bruges i en færdigt helet piercing måtte de indeholde lidt mere. Det mest almindelige materiale er kirurgisk stål som kommer i mange forskellige varianter. Den bedste hedder 316L og er selvfølgelig den variant der forhandles her på shoppen. Den indeholder under 0,01% nikkel, og overholder derfor de regler der er udstukket. Dog anbefales det kun at man bruger det til en færdigt helet piercing.
Nedenunder er en lille liste over hvad du som nikkelallergiker kan bruge I din piercing. Hvis din piercing ikke er færdigt helet må du også kun bruge de øverste.
Gode materialer:
Mellemgode materialer
Dårlige materialer:
- Andre varianter af kirurgisk stål
- Sølv
- Sterling sølv
- Guld under 14 karat
Især guld og sølv er overvurderet for deres evner som piercingsmykke materiale. Guld kan bruges fra 18 karat og ned, og det skyldes at en højere karat vil være for blød til man kunne arbejde med den. Derfor blandes det rene guld med andre metaller, som regel kobber og zink. 18 karats guld indeholder 25% andre metaller, og er derfor ikke noget særligt godt materiale med mindre din piercing er færdigt helet og du ikke lider af nikkelallergi.
Sølv, og især sterling sølv, har et meget højt nikkel indhold og anbefales derfor slet ikke til piercingsmykker. Derudover har sølv den kedelige egenskab, at det I en helende piercing sortfarver huden omkring smykket. Og dette I mange tilfælde permanent.
Arvæv
Når en piercing laves kan det ikke undgåes, at der vil komme arvæv i større eller mindre omfang. Arvævet bliver altid mest synligt, hvis et piercing smykke gror ud.
Du kan læse om emnet længere nede på siden.
Arvæv dannes af collagen, og deles groft sagt op i 2 slags; Hypertrofisk arvæv og keloids.
Hypertrofisk arvæv ligner keloids, men kan kendes på at det ikke bliver større end det oprindelig sår. Dvs det breder sig ikke ud over det sår det vokser på, og bliver derfor ikke så stort. Det kan kendes på dets røde farve som tit er tykkere end den omkringliggende hud. Det går som regel væk af sig selv.
Keloids er også et rødligt og tykt væv som gror ovenpå såret, men i modsætning til hypertrofisk arvæv kan det sagtens blive meget større og mereudbredt end det oprindelig sår`s grænser. Keloids er svære at gøre noget ved, og du bør gå til læge for at få det fjernet.
Hvordan undgår man arvæv?
Som sagt tidligere vil der altid dannes en form for arvæv, når smykket tages ud. I langt de fleste tilfælde kan det ikke ses med det blotte øje, men I nogle tilfælde kan det gå mere galt end det.
Arvæv bliver altid værst, hvis det kommer efter et smykke som er vokset ud. Dvs. Et smykke som kroppen har udstødt. Kroppen udstøder smykket hvis der bliver ved med, at være irritation I det område smykket er placeret. Det kunne fx. Gentagne infektioner som gør udslaget, og når det først er sket er der for det mest ikke så meget at gøre. Hvis du kan se at dit smykke er på vej til at vokse ud, gør du klogest I at fjerne smykket inden det vokser helt ud, og efterlader dig med et grimt ar. I sjældne tilfælde kan man stoppe smykket I at vokse ud ved at skifte til et mere fleksibelt materiale, som fx. PTFE.
Piercingen vokser ud
Hvorfor vokser en piercing ud?
Et piercing smykke hører ikke naturligt til i kroppen, og kroppen vil derfor forsøge at udstøde smykket ved, at bevæge det stille og roligt længere og længere ud, indtil der ikke er mere hud tilbage. Denne udstødelse resultere til sidst I et grimt ar.
Denne proces kaldes migration og er en helt naturlig proces kroppen sætter igang hver gang den vil af med en ting/genstand der ikke hører til. Du kan ikke forhindre kroppen i denne proces. Men du kan sørge for at irritere kroppen så lidt som muligt ved hjælp af ordentlig pleje, og en række andre ting som gennemgåes senere, og dermed håbe på at kroppen lader smykket sidde, for istedet at danne en hinde (fistula) omkring smykket. Denne fistula skal hindre at smykket kommer i kontakt med resten af kroppen.
Hvis kroppen danner en fistula, har man det der kaldes en færdig helet piercing. Men for at nå dertil skal du være opmærksom på nogle ting:
Hold din piercing ren
Kroppen hader betændelse, og der skal ikke særligt mange betændelser til før kroppen udstøder piercingen. Så hold området rent, og følg vores aftercare guides nøje.
Undgå slag mod din piercing
Dette kan, selv efter du har haft piercingen i flere år, sætte en proces igang som udstøder piercingen. Så pas på at du ikke får slag og stød på piercingsmykket også selv om du har haft den i flere år.
For meget pres på huden
Forekommer oftest hvis du har valgt et for stort smykke, og dermed lægger pres på den omkring liggende hud.
Det forekommer også tit i meget bevægelige områder som f.eks. navlepiercinger. Er din piercing ved at gro ud, kan det evt. Løses ved hjælp af et mere fleksibelt materiale som fx PTFE.
Forkert materiale
Især sølvsmykker frigiver meget nikkel som kan forårsager nikkelallergi, som igen får kroppen til at udstøde piercingsmykket. Dette kan løses ved at bruge bedre materialer som fx titanium, zirkon guld, blackline, PTFE, bioplast.
Bylder
Hvis betændelsen af den ene eller anden grund ikke kan komme ud, vil den samle sig under huden og blive til det vi kalder for en byld. En byld opstår tit I en hårsæk, eller også som følge af en betændt piercing.
En byld kan kendes på at den er ophøjet, varm og øm. Umiddelbart kunne den godt minde om en bums, forskellen er at en byld er varm og en del mere øm.
Man behandler en byld ved at dræne den, og bade den I saltvand. Det er som regel ikke nødvendigt med antibiotika, men bliver alligevel ofte brugt som behandlingsform. Man vil tit komme længere ved hjælp af dræn og saltvandsbad. Dog anbefales det altid at du konsultere din læge hvis du får en byld.



Indlæser...